




Vi har været igang med at fremstille en bog på 60 sider, og nu skulle den så trykkes.
Vi kørte ud til EJ Graphic i Beder og fik en rigtig god rundvisning og forklaring på trykprocessen.
Vi så også bogen i gang i trykmaskinen.
Kort om processen:
- Når vi sender jobbet via ftp til trykkeriet er det vigtigt at vi har lavet en pdf fil.
Pdf filer kan læses af alle med en pdf reader, og gør at alle fonte (skrifttyper) og billeder lagres i filen og ikke skal medsendes. Der kan heller ikke rettes i filen. - Dernæst modtager John filen og laver en udskydning, dvs. bogens sider fordeles på trykark, så bogen kan læses i rigtig rækkefølge, når trykarkene falses (foldes).
- Fremstilling af trykplader til trykmaskinen.
- Under trykningen skal trykkeren bl.a. justere farven (måle farver igennem på et lysbord med et dencitometer, hertil bruges de trykklodser, der er forneden på arket). Trykkeren har indstillet en farveprofil fra starten, og maskinen justerer automatisk ud fra de målinger trykkeren måler.
- Trykark falses, syes i ryggen, limes, indbindes og skæres -i én arbejdsproces.
Se billedserien.