22. januar 2010
Skuespil på Århus Produktionsskole
Endnu engang viser impulsivheden sig i vores værksted.
Samme dag som det bliver besluttet tager vi af sted til Århus - nærmere bestemt Århus Produktionsskole.
Vi er blevet inviteret til at se et skuespil.
Vi blev allerførst involveret i et bedrag om at det var et supermoderne stykke vi skulle se, da vi tog plads på en høj trappe hvor alle de andre elever sad (undtagen rygerne...for de stod ude foran indgangen og forgiftede luften).
Foran os var der...ikke rigtigt noget. Der var et stillads (og det kan man jo egentligt bruge til ikke så lidt) og så så der eller ud til at rummet var ved at blive restaureret.
Men, nej, vi kunne ikke blive siddende på den brede trappe hvor der var massere af fri luft. Vi blev ledt ind i et lille mørkt lokale, hvor teaterfolkene havde indtaget midten af rummet. Publikum blev ledt over scenen og over på den anden sidde hvor der var nogle stole opstillet i en ikke særlig systematisk måde...
Musikken var særpræget og spændende - og det samme kan man sige om selve skuespillet.
Det mindede om skuespillet "Hvordan man slipper af med de andre", men denne gang gik det ud over de unge som ikke følger systemets vej som fører til arbejde for staten, i stedet for at det var de syge og de gamle.
Spillet handlede om at regeringen/staten ville fjerne alle dens snyltere : unge der ikke bidrager til staten, unge der tænker selv og vælger evt. at tage til udlandet (man kan næsten hører Pia skrige oppe fra borgen) og lignende sager.
Nå staten tager sagerne i egne hænder bliver militærmagterne indkaldt - nu skal der disciplinerets!
Skuespillet var godt, men det bliv lidt forringet af scenens omgivelser som bød på: ikke så god luft, hårde stole=følelsesløse bagdele, og folk som bare ikke kunne tie stille.
Men det var hyggeligt at se en anden produktionsskole og se hvad deres teatergruppe var kommet frem med - hvilket var imponerende!
Kunne være sjovt hvis vi også havde en teatergruppe - eoller hvis man slog sig sammen om at lave et eller andet.
Nu må vi se...
14. januar 2010
Mosegård Museum

Impulsive som vi er, blev ideen om en tur til Mosegård hentet ud af luften og hurtigt realiseret!
Først bevægede vi os ind i en verden af... flintesten og knogler, hvor perlen af samlingen befandt sig liggende i et glasmontre - jep, Gravballemanden. Fasinerende og mysterisk som han er.
Vi opdagede, ved at studere de forskellige informationsskærme, at man havde lavet er obduktion af ham for en del år siden, hvor man havde fjernet en testikel som derefter aldrig blev set igen...!
Chokkeret over denne oplysning begav vi os videre og blev ført gennem sale med vikingetøj, skjolde, sværd, smykker (store og massive - ikke nipsgenstande!) og hvad man nu ellers havde brug for.
Derefter så vi på den del af udstillingerne der kun er der midlertidigt, hvor man kunne prøve at sidde i en kajak og se på en skærm. Ved hjælp af 3D-briller virkede det som om man sejlede rundt i et hav.Man kunne både sejle over vandet og under...nej, ingen fisk.
Der var også noget der lignede omvendte tallerkner med lys og billeder som man kunne ligge under og se op på... pretty!
Mon vi snart skal af sted igen?
Uddannelsesmesse i Skanderborg!
Massere af unge, med forældre, fyldte aulaen på Niels Ebbesen Skole.
- Og selvfølgelig var Odder Produktionsskole lige på pletten til at overbevise alle i deres nærhed om at det ville være en god ide at prøve skolen.
Men mest af alt var det nok vores trakplaster som holdte folk ved vores stand - man kan så sige at den gjorde sit arbejde godt...
Vi havde en lille konkurrence hvor man kunne vinde to biografbilletter, hvis man vel at mærke kunne svare på hvad det var for tolv forskellige værksteds-instrumeneter der lå foran dem.
Man fik fornemmelsen af at folk ikke mente at det var helt let, efterhånden som de blev stående i længere og længere tid.
Man havde derfor massere af tid til lige at stikke dem en pjece om skolen.
Det var ikke kun skoler (efterskoler, hhx og lign.) men også andre som f.eks. Forsvaret, Stark, Politiet, Arla, Social- og Sunhedshjælpere fra både Odder og Skandeborg som var repræsenteret.
Hvis man følte den mindste sult var der massere af stande der kunne komme med forskellige bud på hvad man så kunne putte i gabet.
-Især Arla, som var kommet på den ide at tage en softice-maskine med, var meget populær.
Der var også en maskine som kunne løfte en cola og derefter skænke den.
Kaffevogne kørte rundt indtil folk samlede sig så meget om dem at de ikke kunne komme videre...
Helt igennem en hyggelig oplevelse.
Vi glæder os til næste år!
.jpg)
Abonner på:
Opslag (Atom)
