
Vi er startet godt op efter sommerferien. Lige nu er der mange nye elever, der skal lære tingene fra bunden, så der bliver lavet mange opgaver i Illustrator - sammen med diverse kundejobs.
I sidste uge fik vi dog tid til en afstikker til Skandinavisk Dyrepark på Djursland. Vi så fodring af brune bjørne og isbjørne og så både rådyr (som var ved at spise vores æbler, og savlede godt ned i vores madvogn!), elg, ulv, snog, hugorm... Til frokost grillede vi pølser på gasgrillen i parken.